MENU
Aula_close Layer 1

Principper og regler

Her kan I se alt om principper og regler

Alsidighed:

Vi glæder os over at arbejde i et skolevæsen, der ikke har en ambition om, at vi går i takt. Vi vedstår at have nogle fælles mål men nyder, at der er mange veje hen mod disse mål. Derfor ser vi det som en stor styrke, at skolens mange aktiviteter er præget af mangfoldighed, når det gælder valg af metoder, materialer og struktur.

Ansvar:

Vores omgivelser er ikke topmoderne, men vores bygninger er pæne, rene og velholdte. Derfor har vi et fælles ansvar for at passe på vores skole. Det præger den måde, vi færdes på. Vi har igennem en årrække ikke brugt vores hærværkskonto op, og vi oplever, at langt de fleste af vore elever er med til at passe på skolen og dens inventar. Uhensigtsmæssig adfærd der fører til skader eller ødelæggelser følges op af erstatningskrav, hvis handlingen skønnes forsætlig. Som noget helt nyt har vi nu også et fælles ansvar omkring vores forbrug af el, vand og varme. Der er afsat et fast og rimeligt beløb til disse poster, men det er besluttet, at et evt. underforbrug deles mellem anskaffelse af interaktive tavler og etablering af Vikingesti.

Antimobbeplan:

Når der kommer en ny elev til skolen, er det godt hvis:
- Eleven kommer på besøg før den egentlige skolestart
- At klasselæreren efter aftale med hjemmet kan fortælle elever og kolleger om evt. tidligere problemer
- Den nye elev kan følges til skole af en kammerat fra klassen den første skoledag.

For at undgå mobning gøres følgende:
- Adoptionsordning, hvor 3. klasserne adopterer børnehaveklasserne og 6. klasserne adopterer 4. klasserne.
- Elever, der er blevet mobbet eller har været mobbere, går ud og taler om det i klasserne.
- Udvalgte elever stiller sig til rådighed for kammerater med problemer.
- Alle klasser arbejder med ”Trin for trin”.
- Klasselæreren tager emnet op en gang om året eller efter behov. Hvis en elev bliver mobbet, er det klasselærerens pligt at gøre noget ved sagen. Elevsamtalerne (2 om året ) bruges som evaluering af elevernes trivsel. I 0.-3. klasse har pædagogen en samtale om mobning med hver enkelt elev. Der findes en række standardspørgsmål, som sikrer ensartede spørgsmål.

Materialer: Aalborg kommunes ”Mobbemappe”
Cesel: ”Trin for Trin”
Carl Olav Hansen: ”Den gode cirkel”

Attraktiv arbejdsplads:

Selv om vi er beriget med et stabilt personale, der giver udtryk for lyst til at blive, vil vi til stadighed gerne appellere til potentielle ansøgere til kommende jobs. Vi har derfor som mål at stå stærkt i billedet på såvel pædagog som læreruddannelsen i form af samarbejds og praktikaftaler.

Det er imidlertid mindst lige så vigtigt, at vores skole er en attraktiv arbejdsplads for vores nuværende stab. Som ledelse er dette et absolut og konstant fokuspunkt. Vi mener at et bidrag hertil, er et ledelsesteam med høj tilstedeværelse og tilgængelighed. Derfor er åbne døre på kontorgangen et ufravigeligt mål.

Personalegoder og tiltag, der kan føre til øget medarbejdertrivsel, er også altid højt prioriteret, så længe de kan rummes i budgetterne. Forslag til nye tiltag modtages derfor med tak !

Dansk som andetsprog:

Undervisning i dansk som andetsprog.

  • Undervisningen varetages af medarbejdere med da2 som linjefag
  • Antal lektioner tildeles inden fagfordeling og efter dialog mellem ledelsen og koordinatorer for kompetencecenter, dansk som andetsprog og trivsel
  • For at gøre indsatsen så fleksibel som muligt prioriteres det i forbindelse med fagfordeling at fordele de tildelte lektioner på færrest mulig medarbejdere.
  • I forbindelse med fritagelse fra undervisning i kristendomskundskab tilstræbes det at placere undervisning i dansk som andetsprog i den eller de deraf opståede mellemtimer.

Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Elevplaner:

  • Alle elever får elevplaner i alle fag mindst 1 gang i deres skoletid, men i dansk og matematik revideres elevplanen hvert år
  • Pædagogisk Udvalg fastsætter rækkefølgen for, på hvilken årgang de forskellige fag evalueres, så man sikrer, at loven overholdes
  • 4. -6. årgang vælger selv, hvilken form for elevplan man anvender
  • 7. – 9. årgang anvender ”min uddannelse”. Se www.minuddannelse.dk
  • Elevplaner er tilgængelige for forældre 1 uge før skole/hjemsamtaler

Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Evaluering af elever:

  • Når vi som skole ser på eleverne, skal vi betragte hele mennesket, så vi evaluerer både den faglige og den sociale udvikling. Karakterer kan aldrig stå alene, men skal betragtes som mål i en proces.
  • 8. årgang får skriftlige standpunktskarakterer 2 gange om året. 9. årgang 3 gange om året.
  • Alle elever følger de obligatoriske Nationale Test (se plan fra UVM)
  • Der afholdes skole-hjem samtaler på 15 minutter pr. elev 2 gange årligt for indskoling og mellemtrin og 1 gang årligt for overbygningen. Desuden afholder overbygningen et fællesmøde med uddannelsesinstitutionerne i byen. Bestyrelsen vil arbejde med nye koncepter for disse møder, herunder et koncept der kaldes cafémøder.

Således revideret af skolebestyrelsen april 2013

Faglighed:

Vi lægger overordentlig stor vægt på faglighed i alle skolens aktiviteter. Vi har i alle faggrupper et personale med et højt fagligt kompetenceniveau, og efter et år uden kurser har vi nu igen afsat en pæn mængde ressourcer til efter og videreuddannelse. Til ledelsens store tilfredshed er der rift om disse uddannelsestilbud.

I forbindelse med fagfordeling prioriteres det meget højt, at de respektive fag læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence.

Disse valg viser sig at bære frugt: I såvel nationale test som afgangsprøver placerer vore elever sig flot, og vi oplever, at et stigende antal af vore afgangselever påbegynder en gymnasial eller anden ungdomsuddannelse. Allermest glæder det os i den forbindelse at erfare, at et stort flertal gennemfører disse uddannelser. Teksten stammer fra skoleplanen (FART).

Forskellighed:

Vores skoles beliggenhed gør, at vi henter vore elever i alle samfundslag og fra en stor vifte af sproglige og nationale baggrunde. Vi har i øjeblikket børn fra mere end 30 nationer, og disse børn udgør ca. 25 % af elevgruppen.

Dette ser vi som en styrke, en berigelse og en udfordring.

Samspilsproblemer med etnisk eller ligefrem racistisk undertone har ingen nævneværdig plads hos os. Tværtimod oplever vi vore elever som værende meget åbne og tolerante – gode egenskaber at tage med sig ud i et multietnisk samfund som vores.

Forventninger:

Vi mener, at det er af afgørende betydning, at vi tør og vil udtrykke forventninger til hinanden.

Der må altid være plads og rum til, at skolens børn og deres forældre kan komme med forventninger til os som skole, og på samme måde skal vi voksne - og gerne med jævne mellemrum - klart kommunikere vore forventninger til de børn, vi har fået til opgave at undervise og til en vis grad opdrage og socialisere.

Lige sådan bør vi altid være klar til at afklare forventninger til hinanden som kolleger og samarbejdspartnere – både internt men også med eksterne samarbejdspartnere herunder ikke mindst forældregruppen.

Fællesskab:

Vi vægter fælleskab meget højt i såvel undervisning som i fritidsdelen. Vi ser skole og DUS som ét og betragter derfor opgaven at gøre børn til livsduelige mennesker som et fælles anliggende.

Dette kommer til udtryk ved teamsamarbejde, fælles fester, personaleintra, nyhedsbreve og snart en personaleforening. Ansvaret for at fællesskabet blomstrer og enheden bevares deles mellem ledelsen og det nye MEDudvalg.

Også i elevhøjde dyrkes fællesskabet i kraft af skolevenner, morgensamlinger, emneuger, etniske dage, fester og andre arrangementer.

Holddannelse:

  • Ved holddannelse forstås alle andre elevsammensætninger end stamklasser. Holdene kan sammensættes af elever fra en klasse, en årgang eller fra en afdeling.
  • Holdsammensætning foretages efter varierende kriterier (fagligt niveau, køn, stille elever, læringsstile, sociale relationer mm.)
  • Holdsammensætning ændres løbende og må aldrig gælde et helt skoleår
  • Holddannelse kan annulleres i løbet af et skoleår, hvis behov ændres.

Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Inde- udepolitik:

INDEPOLITIK:

  • Klasseværelser er åbne om morgenen
  • Det er dit eget ansvar - og klassens - at der er ro og orden.
  • Samtaleanlægget må kun benyttes af lærere og pædagoger.
  • Overtøj hænges på gangene eller i garderober.
  • Det anbefales at du går ud i frikvartererne. Vis hensyn til andre.
  • Der luftes ud efter hver time.
  • 4.-6. klasse kan benytte aktivitetsrum på 1. sal.
  • 7.-9. klasse kan benytte aktivitetsrum under gymnastiksalen.
  • Mobiltelefoner er slukket i undervisningstiden. (se telefon-regler)
  • Rygning er ikke tilladt jf. Aalborg kommunes retningslinjer.
     

UDEPOLITIK:

  • Eleverne forventes at opholde sig på skolens område i skoletiden.
  • 0. – 3. klasse har udeområder i den lille skolegård og det grønne område ud mod Lindholmsvej.
  • 4.-9. klasse har udeområder i den store gård, sportspladsen og asfaltbanen.
  • P-pladsen forbudt område af sikkerhedsmæssige grunde er.
  • Den lille skolegård er cykelfrit område mellem kl. 7–17. Cykler må trækkes gennem den store skolegård i 10 og 12 frikvarteret.
  • Cykler, knallerter og scootere stilles i cykelstativer.
  • Der må spilles med plastikbolde og tennisbolde i skolegårdene. Der må bruges basketbolde ved kurven. I den lille gård må der spilles bold under halvtaget og på græsset ud mod Lindholmsvej.
  • Rulleskøjter, skateboard, løbehjul o. lign. må bruges på asfaltbanen ved DUS-C.
  • Snekast må kun finde sted på sportspladsen og det grønne område mod Lindholmsvej. Deltagelse i lege skal være frivillig.
  • Rygning er ikke tilladt jf. Aalborg Kommunes retningslinjer.
    Vedtaget af skolebestyrelsen juni 2009

Inklusion:

"Et bredt flertal af Folketingets partier vil styrke inklusionen i folkeskolen, så færre elever udskilles fra den almindelige undervisning og det lokale fællesskab.
Hvert år bliver der brugt cirka 13 milliarder kroner på specialundervisning i Danmark. Det svarer til cirka 30 procent af folkeskolens samlede budget. De penge skal bruges bedre – til gavn for både elever med særlige behov og for hele folkeskolen."

Ovenstående er fra Undervisningsministeriets hjemmeside. Se evt. https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion - for en masse generel information om emnet.

Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole.

Delvis inklusion:

  • Specialklasseteamet aftaler præmisser med modtagende klasses lærere
  • Det er specialklassen, som står for den løbende opfølgning på trivsel og læring i samarbejde med trivselscenteret
  • Specialklassen orienterer pr. mail trivselscenter om at forløbet er i gang
  • Der foretages jævnlig opfølgning på forløbet, ansvaret er specialklassens
     

Fuld inklusion:

  • Det er trivselscenteret, der er tovholder på processen
  • Trivselsteamet anvender folder om inklusion
  • Inklusionen skal finde sted i samarbejde mellem trivselscenter og teamets lærere
  • Det er trivselscenteret der er tovholder på processen
  • For begge dele gælder dog at ledelsen skal involveres inden processen sættes i gang.

Ovenstående er vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Lejrskoler og ekskursioner:

Lejrskole i 8. årgang er et alternativ til undervisningen, af samværs – og eller oplevelsesmæssig karakter. 8. årgang rejser sammen med 4 overnatninger. Turen planlægges af det enkelte lærerteam og godkendes af ledelsen. Både det indholdsmæssige og budgettet skal godkendes af ledelsen.

Ekskursioner er ture ud af huset med undervisningsmæssigt indhold. Alle udgifter til transport og entre afholdes af skolen.

Lejrskoler og ekskursioner skal medvirke til, at skolen åbner sig ud mod det omgivende samfund og inddrager det i et positivt og engageret samarbejde. De skal være et supplement til den daglige undervisning på skolen og skal være med til at styrke kvaliteten af denne. Lejrskoler og ekskursioner betragtes som forlagt undervisning, hvor der lægges vægt på det oplevelsesmæssige – at give elever og lærere mulighed for at opleve hinanden i andre situationer end skolehverdagen og dermed styrke det sociale sammenhold i klassen/på årgangen samt at bidrage til at udvide elevernes historiske, geografiske og kulturelle bevidsthed.

GENERELLE BESTEMMELSER

På lejrskoler med overnatning skal en klasse ledsages af både en mandlig og en kvindelig lærer. Begge skal så vidt muligt have timer i den pågældende klasse.

På endagsekskursioner ledsages klassen som hovedprincip af èn lærer. Planen for lejrskolen/ekskursionen forelægges forældrene i god tid før turens afvikling. Den forelægges desuden skolens ledelse til godkendelse.

Som hovedregel skal udgifterne kunne dækkes af det beløb, som Forvaltningen/skolen melder ud til den pågældende tur.

Elevbetaling fra fællestjente penge/klassekasse kan anvendes til at forsøde lejrskolen/ekskursionen. Det kan eksempelvis være betaling for entre til Tivoli, teater eller lign. Evt. elevbetalte penge fra klasseindsamlinger fordeles ligeligt blandt alle elever.

Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Mobiltelefoners brug:

På Gl. Lindholm skole prioriteres det sociale samvær højt. Derfor har skolebestyrelsen vedtaget enkle regler for brug af mobiltelefoner på skolens område.

Alle telefoner er som en selvfølgelighed slukket i hele skoletiden, og medbragte telefoner skal blive i skoletasken i undervisningstiden. Det sker for at højne det sociale samvær, og muligheden for fysisk aktivitet.

Tændte telefoner kan inddrages og afleveres på skolens kontor, hvor de kan hentes efter skoletid. I gentagelsestilfælde kan telefoner hentes på kontoret af forældre.

Mobilfotografering er generelt ikke tilladt. Overtrædelse medfører inddragelse jf. overstående. I krænkende tilfælde kan det betyde politianmeldelse.

De enkelte årgange kan lave tillægsregler. Hjemmene informeres i givet fald om disse regler.

Mobiltelefoner kan – hvis den enkelte lærer ønsker det – anvendes i forbindelse med undervisningen på Gl. Lindholm skole.

Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Ny elev til skolen:

Når der kommer en ny elev til skolen, er det godt hvis:

  • Eleven kommer på besøg før den egentlige skolestart
  • At klasselæreren efter aftale med hjemmet kan fortælle elever og kolleger om evt. tidligere problemer
  • Den nye elev kan følges til skole af en kammerat fra klassen den første skoledag.

For at undgå mobning gøres følgende:

  • Adoptionsordning, hvor 3. klasserne adopterer børnehaveklasserne og 6. klasserne adopterer 4. klasserne.
  • Elever, der er blevet mobbet eller har været mobbere, går ud og taler om det i klasserne.
  • Udvalgte elever stiller sig til rådighed for kammerater med problemer.
  • Alle klasser arbejder med ”Trin for trin”.
  • Klasselæreren tager emnet op en gang om året eller efter behov. Hvis en elev bliver mobbet, er det klasselærerens pligt at gøre noget ved sagen.

Elevsamtalerne (2 om året ) bruges som evaluering af elevernes trivsel. I 0.-3. klasse har pædagogen en samtale om mobning med hver enkelt elev. Der findes en række standardspørgsmål, som sikrer ensartede spørgsmål.

Materialer:
Aalborg kommunes ”Mobbemappe”
Cesel: ”Trin for Trin”
Carl Olav Hansen: ”Den gode cirkel”

Princip for dannelse af nye klasser efter 6. klasse:

Formål med dannelse af nye klasser efter 6. klasse:

Vi vil gerne skabe så stærke og robuste unge som muligt. Derfor danner vi nye klasser inden for de kendte rammer på skolen. Dette skal være medvirkende til at understøtte og udvikle et godt og stærkt selvværd hos den enkelte elev. Desuden kan nye klassedannelser være med til at give eleverne en ny start og aflære gamle vaner. Dette medvirker til, at de unge kan modstå nogle af livets udfordringer.

  • Vi ønsker at danne nye klasser – uanset antallet af elever/klasser ved udgangen af 6. klasse.
  • Forældre og elever orienteres grundigt om processen for klassedannelsen, henholdsvis på første forældremøde i 6. klasse og ved skolestart
  • I løbet af efteråret og vinteren, skal der laves holddannelser, så personale bedre kan vurdere elevernes trivsel, faglige udfordringer, sociale kompetencer og samarbejdsrelationer.
  • Klasserne dannes og udmeldes til elever og forældre senest ultimo april.
  • Det er alene skolen, herunder lærerteamet på årgangen og det kommende lærerteam, der har det endelige beslutningsgrundlag for elevernes placering
  • Processen evalueres kort før sommerferien sammen med eleverne af de afgivne lærere
  • De kommende 7. klasselærere laver opstartssamtaler med elever

Vedtaget i skolebestyrelsen 28.10.2015

Princip for den Understøttende undervisning:

Den Understøttende undervisning (UU) supplerer og understøtter undervisningen i de obligatoriske fag. Den Understøttende undervisning kan ud over at støtte op om den fagdelte undervisning være:

  • samfundsrelateret
  • arbejde med de timeløse fag
  • social træning og samarbejde
  • inddragelse af lokalsamfundet

Det er som udgangspunkt kendte voksne, suppleret med fagfolk udefra, der foretager UU.

Vedtaget i skolebestyrelsen den: 29. april 201?

Princip for evaluering af elever:

Når vi som skole arbejder med eleverne, betragter vi det hele menneske. Derfor evalueres både den faglige og den sociale udvikling. Karakterer kan aldrig stå alene, som en del af en samlet vurdering.

  • 8. årgang får skriftlige standpunktskarakterer 3 gange om året. 9. årgang 3 gange om året.
  • Alle elever gennemfører både de frivillige samt de obligatoriske Nationale Test.
  • Der arbejdes med brug af test på alle klassetrin, herunder stavning, læsning og matematik. Skolens vejledere bidrager med viden og evalueringsformer.
  • Der afholdes som udgangspunkt skole-hjem samtaler 1 gang årligt for alle. Dog gennemføres der 2 samtaler i 1. klasse, i 4. klasse samt i 7. klasse pga. overgange.
  • I 8. og 9. klasse holdes der samtaler med de elever, der af skolen erklæres ”ikke uddannelsesparate”. Samtalerne gennemføres i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Elever, forældre, lærere og ledelse deltager i samtalerne.

Vedtaget den 13092016 i skolebestyrelsen

Princip for skole-hjem-samarbejde:

Formålet med princippet er:

  • at skole og forældre i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns udvikling og trivsel.
  • at styrke forældresamarbejdet ud fra det enkelte barns behov.
  • at bidrage til en fælles forståelse og respekt mellem skole og hjem for at optimere barnet/børnenes læring, udvikling og dannelse

Mål:

  • At skolens værdier og børnenes perspektiv er grundstenen i samarbejdet mellem skole og hjem
  • At styrke relationen mellem skole og hjem
  • Tilstræbe et forpligtende skole-hjem-samarbejde, hvor der gøres brug af hinandens ressourcer, for at give det enkelte barn et godt skoleforløb
  • Sikre et stærkt informationsniveau mellem skole og hjem gennem en kommunikationsstrategi
  • Rammesætning, herunder retningslinjer og mål for samtaler og møder mellem skole og hjem
  • At bidrage til et differentieret forældresamarbejde med direkte information om/til det enkelte barn.
  • At styrke de enkelte årganges forældreråd og sikre at forældrenes ressourcer udnyttes så godt som muligt

Skolens ansvar:

  • Skolen sikrer, at børnenes perspektiv er omdrejningspunktet for det gode forældresamarbejde.
  • Skolen udøver et differentieret forældresamarbejde og udviser forståelse for forskellige behov
  • Skolen kontakter hjemmet direkte, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær.
  • Skolens sætter fokus på den gode og personlige relation og har en anerkendende og ligeværdig tilgang til skole-hjemsamarbejdet.
  • Skolen opsætter klare og tydelige rammer herunder mål for forældresamtaler
  • Skolen inddrager forældre, forældreråd, elevråd og elever

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene sikrer, at deres barns perspektiv er omdrejningspunktet for det gode samarbejde mellem skole og hjem
  • Forældrene engagerer sig så vidt muligt i skolen for at støtte op omkring deres barns skolegang
  • Forældrene kommer til indkaldte samtaler, deltager i klassearrangementer, og melder afbud hvis man ikke kan
  • Forældrene holder sig orienteret om deres barns skolegang, (spørger ind til barnets lektier, sørger for at tasken er i orden)
  • Forældrene skal som udgangspunkt orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.
  • Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns skolegang, tager som udgangspunkt kontakt til de involverede med henblik på løsning af problemet.

De næste skridt:

1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.

2. Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.

3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

De formelle rammer:
Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 2, stk. 3 at: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.

Respekt:

Vi anerkender, at hvor mennesker er samlet, vil der opstå meningsforskelle og uenighed, men vi stræber efter at tale til, med og om hinanden på en ordentlig og respektfuld måde. Vi forventer eksempelvis, at alle hilser på hinanden uanset faggrænser.

Ro:

Skønt vi har en kultur fyldt med humor, glæde og fest, er vi også bevidste om behovet for ro i såvel arbejds- som fritids og pausesituationer.

Socialpædagogisk bistand:

  • Det tilstræbes at undervisningen varetages af medarbejdere der har gennemgået kompetenceudvikling indenfor dette område
  • Antal lektioner tildeles inden fagfordeling og efter dialog mellem ledelsen og koordinatorer for kompetencecenter, dansk som andetsprog og trivsel
  • For at gøre indsatsen så fleksibel som muligt prioriteres det i forbindelse med fagfordeling at fordele de tildelte lektioner på færrest mulig medarbejdere.
  • Undervisningen kan stadig placeres som fast ugentlige støttetimer igennem et helt skoleår, men vil fremover i stigende grad blive læst som intensive kurser i kortere tidsforløb.
  • Lektionerne kan kun undtagelsesvis anvendes til ene-undervisning
    Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Sponsorering:

  • Pengene skal gå til noget ekstraordinært
  • Reklamer skal være etisk forsvarlige
  • Reklamer skal være æstetisk forsvarlige
  • Der reklameres aldrig for usunde produkter
  • Der samarbejdes primært med lokale handlende, forretninger samt handlende omfattende af Aalborg Kommunes indkøbsaftaler
  • Alle beslutninger træffes af skolens ledelse, men bestyrelsen skal høres, inden hver enkelt aftale er endelig.

Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Sundhedsindsats:

Gl. Lindholm Skole skal strutte af sundhed. Røde kinder og glade smil bør præge dagligdagen på skolen, der skal være i bevægelse. Både mentalt og fysisk.

Sundhed er et vigtigt fokus-område på Gl. Lindholm skole. Og sundhed skal overvejes og inddrages i forbindelse med alle beslutninger.

Færden:

Eleverne bør have frisk luft efter hver lektion. Eleverne forventes at opholde sig på skolens område i skoletiden. Personale og elevmæglere inspirerer til aktivitet i pauserne.

Miljø:

Der er plads til alle på Gl. Lindholm. Alle skal føle sig hjemme på skolens område, hvor ansvarlighed og fællesskab er nøgleord. Elevmægling og mobbeplan er redskaber til løsning af konflikter mellem elever. De enkelte klasser/lærere har ansvar for orden og renlighed i klasse-værelserne. Det er et læreransvar, at der luftes ud efter hver time. Skolens udendørs arealer skal være grønne. Skolen skal indbyde til aktiviteter ude som inde.

Spisning:

Kost er en hjørnesten i sundheds-politikken. Og der bør være fokus på ernæringsrigtig mad i dialog mellem skole, forældre og elev. Kostens betydning bør inddrages i undervisningen når det er naturligt og relevant. Skolens cafe-miljø er åben for alle elever i 10.00 og 12.00-frikvateret, og det er muligt at købe lettere måltider som supplement til madpakken. Madsalg evalueres hvert år. Cafeen er bemandet af voksent personale plus evt. elever. Skolen tilbyder morgenmad for elever inden kl. 8.00 i vinterperioden. Lærerne/pædagoger har ansvaret for den daglige spisepause i klasserne, hvor der skal indarbejdes en spisekultur, der bygger på hygge og socialt samvær. Hver klasse har sit eget køleskab til madpakker og drikkedunke. Forældre har ansvaret for at eleverne spiser morgenmad og medbringer madpakker. Sund kost/bevægelse bør hvert år være et emne på forældremøder.

Rygning:

Rygning er ikke tilladt på skolens område jf. kommunens retningslinjer.

Motion:

Krop og bevægelse er et fast tema. Hvorfor køre, når du kan gå! Lærere og DUS-pædagoger udnytter og opfordrer til at faciliteter på skolens område og i lokalområdet bruges i dagligdagen ifm undervisning og leg. Skolen afvikler jævnligt motionsdage/idræts-arrangementer. Bad er obligatorisk i forbindelse med alle idrætstimer. Det tilstræbes at idræt undervises i dobbelttimer. Og at overbygningen har idræt i dagens sidste timer. Gl. Lindholm samarbejder med lokale sports- og idræts-foreninger.

Sikker skolevej:

Elever fra overbygningen udgør skolepatruljen, og deres indsats bør værdsættes. I skoletiden er standsning og parkering ”forbudt” på Skolevej og i skolegårdene. Eleverne opfordres til at gå/cykle eller på anden vis bevæge sig til og fra skole.

Vedtaget af skolebestyrelsen juni 2009

Tillid:

Da vi alle frivilligt har valgt at være på GLS, går vi ud fra, at alle har til hensigt at få det bedst mulige ud af enhver skoledag. Som udgangspunkt tager vi for givet, at alle virker til hinandens bedste. Derfor skal kontrol også have den mindst mulige plads i vores samvær.

Tolerance:

Vi hævder enhvers ret til at tro, tænke og mene, hvad man vil. Dette kommer synligt til udtryk i spise, bade og omklædnings-situationer men skulle også gerne præge vore samtaler og vores samvær i det hele taget.

Tosprogede medarbejderes indsats:

De tosprogede medarbejdere forventes at have skærpet opmærksomhed vedrørende de tosprogede elever, således at børnene får det optimale udbytte i dagligdagen.

Vi forventer, at de tosprogede medarbejdere har fokus på følgende punkter:

  • Den sociale udvikling
  • Den sproglige udvikling
  • Den faglige udvikling
  • Kulturelle forskelle
  • Højtider/helligdage
  • Kontakten mellem skole og hjem

Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Trivsel:

Vi anser det for en naturlig del af opgaven at meddele ledelsen, hvis man observerer mistrivsel blandt børn eller voksne.

Overordnet vil vi omkring trivsel søge at forebygge frem for at helbrede/brandslukke.

Om trivselscenterets funktion:

  • Trivselslærere/pædagoger arbejder både forebyggende og som ressource ved akutte såvel som længerevarende problemer
  • Trivselsarbejde gælder både børn og ansatte
  • Trivselspersonerne arbejder altid sammen med forældre og lærere.
  • Trivselsarbejdet foregår så vidt muligt ude i klasserne
  • Trivselscenteret forestår klassearbejdet på 4. årgang
  • Trivselscenterkoordinatoren arbejder tæt sammen med Familiegruppen, Lindholm Fritidscenter, Nærpolitiet, de 3 naboskoler og øvrige relevante eksterne samarbejdspartnere
  • Trivselscenteret indkalder til møder i Trivselsforum og SSP
  • Trivselscenteret koordinerer indsatsen vedrørende inklusionselever
  • Det endelige ansvar for Trivselscenteret ligger hos skolens ledelse

Teksten ovenfor er vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011

Vikardækning:

I tilfælde af lærerfravær bør alle timer dækkes af vikarer. Det sker efter følgende retningslinjer:

  • Alle vikarer har som minimum HF eller studentereksamen
  • Lærerstuderende har fortrinsret
  • Uddannede lærere ansættes så vidt det er muligt i længerevarende vikariater
  • Der kan gives fri i ydertimer fra 5. årgang
  • Eleverne kan arbejde alene i et vist omfang fra 5. årgang
  • Hvis der er speciallærer i klassen eller på årgangen kan denne fungere som vikar
  • Ledelsen dækker et antal timer
  • Pædagogisk personale i planlagte timer kan gennemføre undervisningen alene
  • Ledelsen er opmærksom på, at samme klasse ikke må belastes mere end højest nødvendigt i forbindelse med vikardækning.

Vedtaget af skolebestyrelsen okt. 2011