Skolesvømmehallen på Gl. Lindholm skole er ved at være en ældre sag - med snart 50 år på bagen!
Med den fungerer stadig til UG.
Svømmehallen er ikke offentligt åben, men bruges i skoletiden af følgende:
- Skolebørn fra Gl. Lindholm Skole, Skansevejens Skole, Nr. Uttrup Skole samt Universitetet,
- Foreningen for handicappede i Aalborg (Ihaalborg),
- Kano og Kajakklubben Limfjorden,
- Triatlon samt ikke mindst af
- Svømmeklubben NORD, som ikke har færre end 700 medlemmer i tre afdelinger (Svøm - Konkurrence - Dyk).
Så der er ingen undskyldning for ikke, at gå til svømning i "dit" lokalområde. Her kan alle finde et hold, som passer lige til dem!
Da vi på Gl. Lindholm skole dermed er så heldige, at have vores "egen" svømmehal, er børnene i børnehaveklasserne så privilegerede, at de kommer til svømning hver anden uge (en uge til pigerne, og en uge til drengene). Desuden er der svømmeundervisning i 4. klasse (obligatorisk for skolelever i Aalborg Kommune).
Dertil kommer, at DUSserne på skolen også tager børnene med i svømmehallen en til to gange om ugen.
Vel mødt i Svømmehallen på Gl. Lindholm Skole.