Glind-konto (Google education) versus Gmail-konto (privat):

På skolen får børn ved udleveringen af personlig enhed (chromebook) en Google education konto. Google education-kontoen er baseret på barnets unilogin-bruger og slutter på @glind.dk i modsætning til en privat Google-konto, der slutter på @gmail.com. En Google education konto er en administreret konto. Man kan sammenligne det lidt med en google-konto til mindreårige børn, som administreres af en forælder.

Skolen har pligt til at værne om børns privatliv og skolen kan på sit google-domæne (glind) indføre en lang række restriktioner, hvis formål er at leve op til de efterhånden meget strenge GDPR-krav, der er i EU og i Danmark. Skoler skal garantere at børns GPDR-rettigheder overholdes. GDPR står for den generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679), og i sin mest grundlæggende form angiver den, hvordan personoplysninger behandles på lovlig vis (herunder hvordan de indsamles, anvendes, beskyttes eller interageres med generelt). Det vil føre for vidt at give en komplet udredning af alt det lovmæssige omkring google-konti i skoleregi, men kort fortalt har der været en sag, kendt i offentligheden som "Helsingørsagen", der har medført massive stramninger af kravene til skolers brug af Google-tjenester. I den forbindelse er der lukket ned for brug af Google maps, Youtube og mange andre tjenester, som de fleste (også børn) i privatregi bruger dagligt. Dette gælder også stort set alle spil, der fordrer login, idet disse som regel indsamler data af en eller anden form, måske blot brugsdata og brugerinfo, som kan være nødvendige for at spillet vil fungere. Hvis disse data ikke opbevares på en krypteret server indenfor EU, er de allerede i modsætning til EU-reglerne, og da mange spil er amerikanske, ligger dataene ofte på amerikanske servere og nogle gange på indiske servere, hvis dette er billigere. Selv et stort undervisningssite som skoletube.dk, som skolen havde abonnement på i mange år, blev ramt af dette og måtte lukke ned for et hav af gode tjenester til arbejde med medier i skoleregi, fordi deres data ikke lå på EU-servere.

Man kan "omgå" alle de begrænsninger, der er kommet på Google education-kontoen, ved at oprette en privat Gmail-konto. Det er klart, at disse begrænsninger ikke er opstået på grund af et ønske fra folk i Undervisningsministeriet, Skoleforvaltningen eller den enkelte skole. Vi ville sådan set gerne kunne bruge f.eks. Youtube (og meget andet) i undervisningen, men vi skal følge jura, og begrænsningerne er derfor blot udrullet på alt i relation til skolekontoen.

Skolen blander sig uden om, om børnene har en privat gmail-konto eller ej, selvom det helt klart er praktisk og brugbart med en privat gmail-konto. I skoleregi er der både pædagogiske og sociale fordele ved at børn kan f.eks. spille sammen med venner i klassen og få et socialt udbytte, eller at de kan se og anvende brugbare Youtube-videoer til at få information om emner, men skolekontoen er altså blevet afskåret fra disse muligheder. Mange lærere og pædagoger har benyttet de gratis digitale tjenester til at lave spændende undervisning med, men nu kan man ikke længere linke til en god video om et emne. Mange af vore digitale abonnementer har ligeledes linket til videoer, de har produceret og lagt på Youtube. Der ligger jo en masse godt og sobert indhold på Youtube, som pludselig er utilgængeligt på en chromebook via skolekontoen. Incognito-browsing har Servicedesk lukket ned for, fordi man selv her ikke kan garantere, at der ikke foregår dataindsamling knyttet til skolekonto på en chromebook, når man først er logget ind på chromebook'en med sin skolebruger. Anderledes vil det selvfølgelig forholde sig, hvis man har en privat windows pc eller macbook med, idet Incognito-browsing her fortsat er en mulighed, ligesom man bare kunne anvende en anden browser på disse enheder. Private enheder er heller ikke administrerede af skolen/kommunen, så her kan ikke påtvinges restriktioner, andet end i browseren, hvis man er logget ind med sin skolebruger. En chromebook har kun Chrome-browseren som mulighed, så har man kun sin skolekonto på den, kører den i begrænset tilstand.

Eftersom rigtig mange spil og andre netbaserede tjenester er gratis og således lever af reklamer eller evt. dataindsamling, mange benytter også blot indsamlede brugerdata til at optimere deres tjenester, er der ingen skole, som kan påtage sig ansvaret for private gmail-konti til børn. I midlertid kan og vil vi ikke stille os i vejen for, at forældre opretter en privat gmail-konto til deres barn, men de skal blot vide, at de som forældre hermed er ansvarlige for, hvad der "foregår" på og med den konto. En privat konto kan tilføjes ved loginskærmen på deres skole-chromebook (Tilføj bruger).

Børn kan på en privat Gmail-konto tilgå Google play butik og således en lang række sjove og populære spil, såsom Minecraft, Roblox etc. Populært kalder vi en sådan bruger for en "spillebruger", og en privat Gmail-konto kan ligeledes tilgå alle normale Google-tjenester, som i skrivende stund (4. april. 2024) er og har været blokeret på Glind-konti af hensyn til efterlevelse af GDPR-lovgivning i Danmark og EU, hvilket vil sige f.eks. Youtube, Google maps etc. Der arbejdes bag kulisserne på at få "normaliseret" forholdene, så man måske på længere sigt kan få lov til at bruge nogle af Google-tjenesterne igen, men det afhænger både af vores lovgivning og fortolkning af lovgivningen, og det afhænger selvfølgelig af, hvilke data Google indsamler på en skolekonto og chromebook. Selvom sagen har kørt i snart 2 år, er der endnu ikke etableret juridisk grundlag for at måtte åbne for tjenester som Google Maps og Youtube.

Men summa summarum: Det er vigtigt at forstå, at skolen ikke kan eller vil påtage sig ansvaret for børns evt. private Gmail-konti. Hvis éns barn i forvejen har en smartphone eller tablet hjemme, vil de allerede have en konto, f.eks. en apple- eller googlekonto, hvorfra de kan installere en lang række apps, og her skal man ikke gøre sig forestillinger om, at de er mere beskyttede, end de vil være på en chromebook med en privat googlekonto. Har man allerede givet sit barn en enhed, som de kan installere apps fra og måske tilgå sociale medier fra, så har man privat åbnet for alle disse ting, som vi på skolen ikke må. Eksempelvis er der principielt ingen forskel på den dataindsamling, der foregår på Youtube fra en iPhone eller Android telefon og så på en skolekonto, så hvis man i forvejen lader sit barn være på Youtube  og benytte Google maps på telefonen er det ikke "farligere", at lade sit barn være på Youtube eller maps på chromebook'en via en privat gmail-konto.

Derfor anbefales man selvfølgelig altid at interessere sig for, hvad éns barn har installeret af apps/spil, og hvad de bruger tiden på med deres personlige enheder. Man skal være nysgerrig og gå i dialog med sit barn omkring både farer og muligheder, og barnet skal lære at passe på sig selv, sin identitet og sine data, hvis barnet har forbindelse til omverdenen gennem digitale medier. Denne interesse skal man fortsætte med at have. Væn jeres børn til at I interesserer jer for, hvad de foretager sig på nettet, ikke for at snage, men for at beskytte dem, guide dem og fordi I vil være sikre på, at de opfører sig fornuftigt og ordentligt på nettet, foruden gerne vil holde fingeren på tråden. Det er blot at vise, at man interesserer sig for sit barns liv! Der er farer på nettet. Der er også farer i den virkelige verden. Man kan f.eks. blive kørt over af en bil. Har vi lært vores børn at være forsigtige og har vi en idé om, hvordan de navigerer i den virkelige verden, stoler vi måske på, at de selv kan komme til og fra skole. Hvis vi aldrig har interesseret os for, om de cykler/går midt ude på vejen i myldretiden, hvis vi aldrig har lært dem at færdes sikkert i trafikken, så er det selvfølgelig ret farligt for dem at være i trafikken alene. Derfor lader man ikke 3-årige gå til børnehaven selv.

Mange børn er med i spillefællesskaber på nettet, og mange børn har stor glæde heraf. Der er underholdning i det, men også mulighed for digital dannelse, hvis vi ikke bare vælger at lukke øjnene for alt, hvad der foregår og tænker, at det må børnene da selv prøve sig frem med... Der er altså et stort ansvar på forældre, når de lader deres barn få en privat enhed eller en privat konto med mulighed for at tilgå "digitale universer". Har man først givet sit barn egen smartphone eller egen tablet, så har man altså allerede åbnet for "Pandoras æske", og herefter vil en privat google-konto på skole-chromebook'en ikke gøre "ondt" værre. Det vil blot være et andet device med samme muligheder.

Hjemme anbefales man at styre børnenes tid på digitale devices og vælge at holde dem væk fra chromebook, smartphone og tablet i bestemte tidsrum, f.eks. i en time før de skal sove, eller bestemte dage for at begrænse deres skærmtid. I skoleregi anvendes fortrinsvis læringsapps/hjemmesider i selve skoletiden, og i dus-tiden er der ikke fri brug dagligt. Man kan altid kontakte dussen og spørge ind til deres regler på området for forskellige aldersgrupper.

Når dussen på skolen lader børn få en spille-eftermiddag på deres chromebook, er der pædagoger, som overvåger, hvad børnene foretager sig. Det kan være, at man er inde i bestemt spilunivers, som er aftalt på forhånd, hvor børnene i dussen kan interagere med hinanden, løse opgaver sammen, bygge ting, kommunikere med hinanden og være kreative sammen. Der er mange gode udviklende digitale fællesskaber, og dus-pædagogerne er generelt meget OBS på, at tiden foran en chromebook skal være socialt og pædagogisk givende. Når brugen af chromebook'en er styret af voksne, kan man undgå "fælderne" og have fokus på dét, der er i børnehøjde. Der er enorm forskel på dette, og så på et barn, der sidder hjemme på sit værelse og går på en social medieplatform såsom Tiktok, måske helt "ufiltreret". I dussen og i skolen er der generelt rigtig meget styr på, hvad børnene foretager sig på deres digitale enheder.

Desværre er der på en skolekonto lukket ned for stort set alt fra Google Play butikken, simpelthen fordi det kommunale skolevæsen vil være 100% sikker på at efterleve GDPR. Skoleforvaltningens it-afsnit har lukket ned for næsten alt. Generelt er Servicedesk, skoleforvaltningens IT-afsnit, meget restriktive, og der er næsten ingen apps, de vil åbne for. De anlægger en udpræget forsigtighedspolitik, og for at tage et eksempel: Et spil som Pokémon Go, vil aldrig blive åbnet for, pga. den dataindsamling der foregår i spillet, og som ikke gemmes krypteret på EU-servere. Og dog vil mange forældre med lidt ældre børn have erfaringer med at have spillet Pokémon Go sammen med deres børn, eller måske have erfaringer med at have ladet deres børn spille Pokémon Go, uden at føle at det har været en udpræget sikkerhedsrisiko i deres liv. Jura er en verden for sig selv, og her skelnes ikke mellem data, som måske er lidt ligegyldige at dele eller som er nødvendige for et spil at indsamle for at kunne fungere, f.eks. lokationsdata, når man skal finde en Pokémon i en busk i Kildeparken, mens man går med sin telefon og spiller Pokémon Go. I juraens verden er ting ofte enten "godkendt" eller "forbudt". Det må være op til den enkelte at have sin egen opfattelse heraf. Skolen har selvfølgelig ingen holdning: Vi skal blot efterleve juraen.

Men tilbage til sagens omdrejningspunkt: Ønsker man at kunne spille et spil fra Google Play butik med sine venner/klassekammerater via skole-chromebook'en kan det nærmest kun lade sig gøre via en privat gmail-konto, som forældrene selv skal oprette. Vi kan kun vejlede i, hvordan de oprettes, men det er forældre, som skal gøre det og tage ansvaret for det. Er der en privat google-konto og har dussen indhentet tilladelse fra forældrene til at lade barnet gøre brug af den med bestemte udvalgte spil, f.eks. Minecraft education, Minecraft, Roblox eller andet, så kan det benyttes på udvalgte eftermiddage. Alternativt kan børnene typisk kun indgå i "åbne" spil på hjemmesider, der ikke fordrer login. Og det kan være fint nok, hvis man som forælder ikke ønske at oprette en privat Google-konto. Det er helt op til den enkelte forælder!

Sådan oprettes en privat Gmail-konto til Google Play butik på Chromebooks

Google Play butik kan ikke aktiveres for Glind-domænet, som er skolens Google Education domæne, men hvis man opretter en privat Gmail konto, kan man tilføje denne bruger til sin chromebook og derved få adgang til Google Play butik dér. I Danmark er alderskravet for en Google-konto, man selv kan administrere blevet hævet til 15 år. I mange andre lande er det 13 år. Dette betyder, at er éns barn under 15 år, vil man som forældre skulle benytte Family link til at administrere kontoen og sætte regler for den. Alt dette vil man blive informeret om i forbindelse med oprettelsen af kontoen og man vil skulle angive sin egen mail og telefonnummer som sikkerhed. Det er altså med andre ord ikke så nemt og ukompliceret, som det en gang var, men der er ikke nogen vej udenom dette i den digitale verden, vi lever i idag, hvis det hele skal gøres korrekt, forsvarligt og overholde gældende jura på området. Det er altså ikke noget den lokale IT-vejleder har fundet på eller kan gøres ansvarlig for.

Da denne Gmail-bruger er privat, er det ikke skolens ansvar, og vi kan ikke hjælpe med at nulstille eller genfinde mistede koder, så man skal selv notere sig sine oplysninger ved oprettelse. Ligeledes er det, der foregår på en privat Gmail konto ikke skolens ansvar.

Således kan det gøres:

1. Opret en standard google-konto for barnet via dette link:

https://accounts.google.com/SignUp?hl=da

Mit råd er at lave en konto baseret på unilogin'et. Således f.eks. på mit unilogin: jako0643@gmail.com og min tilhørende google-kode.

I skal naturligvis benytte jeres BARNS UNILOGIN.

Benyt korrekte oplysninger af hensyn til mulighed for evt. senere gendannelse af konto, hvis den låses eller noget går galt. I  gamle dage har jeg anbefalet at "lyve" sit barn ældre, altså 15 år, hvis man ville undgå voldsomme begrænsninger grundet den amerikanske lovgivning, som Google er under, men i disse dage er retningslinierne mindst lige så stramme i EU, og nok i virkeligheden strammere, og nu lyder min anbefaling klart at angive den korrekte alder, hvorved der tilføjes forældrestyring af kontoen. Denne styring betyder, at I som forældre kommer til at bestemme og tillade, hvilke apps der kan installeres, foruden at I får mulighed for at gendanne, låse eller slette barnets konto. Dette er nok det eneste rigtige at gøre i dag. Hvis man "lyver" sit barn ældre, f.eks. 15 år, svarer det jo næsten til at give barnet nøglen til sit hus og sin bil, mens man selv er på charterferie, og det vil da være en voldsom tillid at vise til et barn under 15 år, hvor man ikke er hjemme til at se, hvad der foregår... men det er altså helt op til jer forældre!

Under telefonnummer skal du angive dit mobilnummer, så du kan bekræfte kontoen og evt. nulstille kode efter behov. Ved Mailadresse til gendannelse anbefales at bruge din egen private mailadresse fremfor barnets glind-mail, idet jeres barn kunne skifte skole og derved miste sin glind-mail. Undlad din arbejds-email af samme årsag: Du kunne jo skifte arbejde senere.

2. Når Google-kontoen er oprettet, og man noterer NATURLIGVIS sine oplysninger, så man kan genfinde dem, skal man logge ud af chromebook'en og vælge Opret ny bruger ved login.

3. Log nu ind med den nyligt oprettede googlekonto, hvor f.eks. jeg ville logge ind med jako0643@gmail.com som brugerid og så min tilhørende kode. Nu burde Google Play butik blive tilgængelig, og dit barn kan f.eks. hente Roblox på Google Play, blot for at tage et eksempel.

Ved første login skal man forvente, at der går 5-10 minutter, inden alle Google Play tjenester er installerede.

På Google Play butik er der ca. 3 mio. apps, men husk at mange af disse er optimerede til telefoner og nogle måske mest til tablets. Dog kan en Chromebook køre det meste ganske fint. Når dit barns alder er noteret korrekt, bør mindre børnevenlige apps være sorteret fra.

V.h. Jakob, it-vejleder

Rev. oktober 2021