Den frivillige musikundervisning
tilbyder undervisning i: klaver, blokfløjte, keyboard, guitar, slagtøj, cornet/baryton, tværfløjte samt grundskoleundervisningen: Sang, spil og bevægelse.
Tilmelding til Aalborg Kulturskole foregår i april måned.
Vi tilstræber at lægge musikundervisningen for de mindste årgange lige efter skoletid, altså i DUS-tiden.
Se her, hvad dit barn bl.a. kan vælge her på skolen i næste sæson:
Bhv.kl. - 2. kl. kan gå til "Sang, spil og bevægelse".
l. - 2. kl. elever, som har deltaget i "Sang, spil og bevægelse" min. l år, kan vælge "instrumental forskole" på følgende instrumenter: Blokfløjte, keyboard, slagtøj, guitar og klaver.1
Hvis man ikke er helt sikker på hvilket instrument man ønsker at spille på, kan man vælge karrusel forskole. På dette hold prøver man forskellige instrumenter i løbet af året.
3. kl. kan frit vælge instrument. Se tilmeldingshæftet s. 4 - 5.
Her på skolen tilbyder vi desuden Billedkunstundervisning. Se yderligere info under information, billedskolen.
Alle har en prøvetid på 3 mdr., så der er altså mulighed for at melde fra 14 dage inden l. november, hvis det skulle vise sig, at barnet ikke viser interesse for undervisningen.
Det tilstræbes, at eleverne undervises på deres egen skole. Skulle elevgrundlaget være for lille til at danne hold, vil undervisningen blive tilbudt på en naboskole, eller man vil komme på venteliste. Det er meget vigtigt at overholde tilmeldingsfristen, da skolen får udmeldt timer efter, hvor mange elever, der har tilmeldt sig på det pågældende tidspunkt. For sent tilmeldte elever kan ikke påregne at komme ind på et hold.
Tilmelding
Tilmeldingen foregår elektronisk via Aalborg kulturskoles hjemmeside, som nævnt senest primo april.
Link til Aalborg kulturskole (hvor tilmelding foregår).
Spørgsmål
Hvis I har spørgsmål, ønsker råd eller vejledning, er I altid velkommen til at kontakte mig i skoletiden (96 32 17 32).
Venlig hilsen
Hanne Christiansen
Afdelingskoordinator