Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

V-klasser-info

VoLiS-klasserne:

En klasserække for elever som har lettere ved at blive stresset af den “store” ramme og de “mange” børn, der er i en almenklasse. Dog arbejdes der altid med en målsætning om, at den enkelte elev skal inkluderes, når den pågældende elev er i stand til det. 
I specialklassen arbejdes der med inklusion i et roligt tempo, hvor eleven kan starte med at deltage i almenklassen i et eller flere fag, hvor eleven måske har nogle ekstra ressourcer og har størst mulighed for at få en succesoplevelse. Derefter kan man langsomt bygge flere fag på. 
Der arbejdes både med sociale og faglige læringsmål, som tilrettelægges i samarbejde med eleverne.

Den anerkendende tilgang kombineret med konfliktnedtrapning og -håndtering er blandt andre helt centrale begreber i det pædagogiske arbejde med eleverne. Ligeledes er tålmodighed et vigtigt begreb i forhold til tegn på læring. 
Eleverne opdeles i mindre klassefællesskaber. Disse bliver så yderligt delt så ofte som muligt. Dels fordi små grupper ofte giver bedre ro til undervisningen og dels fordi eleverne kan deles ud fra deres niveau og dermed skabe bedst mulig undervisningsdifferentiering.